For at få nogle velvoksende planter er det vigtigt at kassen indeholder næringsstoffer og en god jord. En god jord vil sige at 50% af den ikke er jordpartikler men derimod luft og vand, i et forhold hvor plantens rødder hverken vil lide af ilt- eller vandmangel.
Almindelig havejord dækker ikke disse behov særligt godt, når det fyldes i en kasse, og det er derfor vigtig at tilsætte gødning og strukturgivende materiale. Begge dele kan umiddelbart være vanskeligt at skaffe i byen uden at gå ud at købe spagnum og kunstgødning, der ikke er de mest bæredygtige løsninger.
Men her er et par bud på, hvordan det kan løses:
Kompost: En lille kompostbeholder er en rigtig god løsning, og der er folk der eksperimentere med at lave det i opbevaringskasser, så det fylder så lidt, at de kan stå under vasken, på altanen eller i kælderrummet. Små kompostbeholdere er dog ikke de nemmeste at få til at fungere, og man skal forberede sig i god tid inden udplantning for at få lavet en god omsat kompost.
Alternativt kan man hente kompost på genbrugspladsen, ulempen ved det er, at man skal afsted med trailer og ikke helt ved hvad der er, i den kompost man vender hjem med.
Kompost er også godt til at forbedre jordens struktur, da den indeholder en del svært omsætteligt materiale.
Hvis man vil i gang med en lille kompost er der lidt inspiration at hente her:
http://www.facebook.com/Hjemmekompostering
http://www.urbangardening.dk/?cat=12
Kaffegrums og gødning fra høns, kaniner og marsvin: Alt sammen gode kvælstofholdige gødninger, dog også en fordel hvis man kan kompostere det inden brug eller i det mindste blander den op med jorden i god tid inden der skal plantes i den. Tilsættes det kompost vil det for komposteringsprocessen til at gå hurtigere.
Kaffegrumsen håber vi på at afprøve i år.....
Uld: Ubehandlet uld er også vist sig at fungere godt som gødning. Også menneskehår kan bruges, men indholdet af næringsstoffer og tungmetaller adskiller sig fra uld. Fordelene ved uld er, at det ikke vejer særligt meget, og at det ikke lugter. Derudover holder det godt på vandet.
Kokosfibre: Dette er et godt alternativ til spagnum, da det giver en god struktur, holder godt på vandet og ikke vejer særligt meget. Dette er et restprodukt fra kokosproduktionen og bidrager dermed ikke til ødelæggelsen af højmoser.
http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/90231416/?query=KOKOSN%C3%96T+Pottemuld
Biochar: Et produkt der øger jordens evne til at holde på næringsstofferne, så de ikke vaskes ud af jorden ved megen nedbør. Desuden oplagre det kulstof i jorden til gavn for klimaet.